Slår op med facebook ... måske ... på et tidspunkt ...

Det er deltidarbejde at holde sig opdateret på regler omkring markedsføring via sociale medier*. Nu er der kommet en revideret udgave af facebooks regler, pr. 18.12.13. Og den forrige opdatering var allerede i september. Så noget tyder på, at der hele tiden er nye muligheder, der kræver nye regler og tilpasning. 

  Slår op på facebook (fik du den? ... en lille ordleg ... slår op ... som i opslag ... thøhø)

Slår op på facebook (fik du den? ... en lille ordleg ... slår op ... som i opslag ... thøhø)

Og derfor vælger mange virksomheder at outsource deres facebook aktiviteter til bureauer der arbejder professionelt med sociale medier. Eller vælger at afsætte x antal timer til én markedsførings ansvarlig. Det er et tidskrævende job. 

Sociale medier er en elektronisk organisme, den lever også mens du ikke er til stede. Jo mere fraværende du er, jo mere udvikler den sig udenom dig. Jo mere involveret du er, jo større en del bliver du af udviklingen. 

Efter mange virksomheder har opdaget fidusen af at være en del af udviklingen, og i særdeleshed benytter facebook til at involvere deres målgruppe, har facebook måtte tilpasse reglerne**. 

De regler er der, dels for at beskytte brugere mod en massiv mængde spam fra virksomheder, men også for at facebook selv kan tjene flere og flere penge. Vi kan lige så godt være ærlige. 

Facebook har jo ændret reglerne, det betyder at den organiske rækkevidde*** er reduceret fra facebooks side af, med op til 80%!!!  Du kan læse mere om det her
Du der har en side til din virksomhed eller interesse, har nok lagt mærke til at der bare ikke er særlig mange der ser dit opslag, eller liker og kommenterer som før? Dig der er privatperson har nok opdaget at det meget er de samme privatpersoner du ser opslag fra og mange af de virksomheder eller grupper som du har ´synes god om´ aldrig rigtig kommer frem på din væg mere? Der er fordi facebook igennem en lang periode har været i færd med at indsnævre mulighederne for ´gratis´ markedsføring via facebook, markedsføring der faktisk er interesse baseret og meget relevant for facebooks brugere. Så hvorfor forringer facebook dog deres servicegrundlag? Det gør de fordi facebook er blevet en børsnoteret virksomhed der skal tjene penge.**** Øv øv... fordi, det betyder at hele ideen med facebook; den frie informationsdeling, de selvvalgte interesseområder og ens oplysningsgrundlag gradvist bliver reduceret. Og så er det sjove jo ved at forsvinde lidt. 

Så ender det alligevel med at markedskræfterne styrer hvilket indhold vi bliver eksponeret for på facebook og relevansen af facebook, for os brugere, forsvinder. 

Indtil da, kan du altid kontakte mig hvis du vil have lidt råd og vejledning. Kontakt mig her.


*Det er ret vigtigt at tage højde for dansk markedsføringlovgivning, det hjælper forbrugerombudsmanden med her.

**Læs facebooks regelsæt for virksomheds aktivitet her.

*** Organiske rækkevidde betyder den naturlige deling og eksponering du får fra dine fans/venner når du laver et opslag fra en side du har oprettet. Alternativt, kan du nu købe dig til det der før svarede til den naturlige organiske rækkevidde via facebooks feature "boost". 

****Læs mere om hvad der faktisk sker bag kulissen her.